Steensberg Konservering · Fyn og hele landet

Farveundersøgelser

Hvilke farver har en bygning eller en genstand haft tidligere? En farveundersøgelse afdækker sporene og giver et fagligt grundlag for den videre istandsættelse.

Farvetrappe med afdækkede lag af historisk bemaling

Lag for lag kommer historien frem

Farveundersøgelser udføres ofte før renovering af historiske bygninger og inventar. Ved at afdække de forskellige malingslag kan vi dokumentere skift i bemaling og farvesætning.

Resultaterne kan sammenholdes med bygningsarkæologiske undersøgelser og skriftlige kilder. I andre tilfælde må lagene dateres mere åbent ud fra materialerne, eksempelvis de anvendte bindemidler.

Et grundlag for at vælge farver

Undersøgelsen dokumenterer bygningens eller genstandens historie. Den kan også danne grundlag for en ny farvesætning, der tager afsæt i de tidligere lag.

Vi udfører farveundersøgelser både på inventar og i historiske bygninger og indgår i samarbejde med bygherrer, arkitekter og øvrige rådgivere.

Hvornår bør farve­undersøgelsen foretages?

Tag kontakt, mens renoveringen planlægges, og før de eksisterende overflader bearbejdes. Så kan undersøgelsen indgå i beslutningen om den videre istandsættelse.