Værkstedet ved Kerteminde
Værkstedet på Hverringe Gods
Steensberg Konservering har hjemme på Hverringe Gods nord for Kerteminde. Herfra arbejder vi med kunst og kulturarv for private, kirker og institutioner i hele landet.

Et værksted med rødder siden 1986
Værkstedet blev etableret i 1986 af Karsten Vikkelsø Larsen under navnet KV Konservering og havde tidligere adresse i Ringe. Den 1. januar 2019 overtog Anne Marie Steensberg ledelsen.
Værkstedets ansatte er uddannet på konservatorskolens afdelinger for kunst og monumentalkunst. I arbejdet kombinerer vi moderne konserveringsmetoder med traditionelle håndværksteknikker.
Fra én genstand til et helt kirkerum
Opgaverne spænder fra et privat maleri eller en skulptur til større projekter i kirker, herregårde og andre historiske bygninger. Nogle opgaver varer få timer; andre strækker sig over længere forløb.
Vi samarbejder med menighedsråd, arkitekter, håndværkere og Nationalmuseets konsulenter. Genstandenes tilstand og det udførte arbejde dokumenteres som en del af behandlingen.